
Hvad kan jeg hjælpe dig med?
Der kan være mange grunde til, at du er havnet på denne side. Måske kæmper du med stress, angst eller depression? Måske ønsker du hjælp til at håndtere udfordrende relationer til dine nærmeste, eller relationen til dig selv? Måske véd du ikke engang selv, hvad du har brug for, men kun, at livet er svært lige nu, og at du har svært ved selv at se dig ud af det.
Uanset hvad du kæmper med lige nu, er mit budskab til dig, at terapi er for alle.
Jeg sidder klar til at hjælpe dig med at finde ind til dét, der er allervigtigst for dig, og til at stille skarpt på dine handlemuligheder. Nogle gange kan man selv være faret så vild i sit eget liv, at man har svært ved at se nogen muligheder. Nogle gange savner man bare én at snakke med.
Uanset dit udgangspunkt er du velkommen hos mig – her kan vi tale om det hele.
Som autoriseret psykolog har jeg blandt andet erfaring med:
-
Stress og overbelastning
-
Angst
-
Depression
-
Eksistentielle kriser
-
Selvværd - hjælp til at udvikle din selvmedfølelse
-
Tab og dødsfald
Metode
Jeg arbejder med udgangspunkt i den 3. bølge af kognitiv terapi, og er særligt inspireret af Compassion Focused Therapy (CFT), Acceptance and Commitment Therapy (ACT) og Kognitiv Adfærdsterapi (KAT). Jeg tilpasser selvfølgelig altid terapien til den enkeltes behov - terapien skal passe til dig, ikke omvendt. Derfor har jeg også fokus på, at vi løbende evaluerer på, om terapien er det rigtige for dig.
Hvis du er nysgerrig, kan du læse mere om de forskellige terapeutiske retninger her.
Sammen vil vi forsøge at stille skarpt på, hvad du har allermest brug for at få ud af terapien - og om jeg er det rette match til lige præcis dine behov.
Book en gratis og uforpligtende forsamtale her.
Priser:
En almindelig samtale varer ca. 45 minutter (inklusive betaling og evt. booking af ny tid), og koster 1100 kr.
Samtaler foregår ved fremmøde i klinikken i Odense C. Samtaler kan dog også foregå pr. telefon ved ønske herom.
Læs mere om tilskudsmuligheder, afbudspolitik med mere her.